Områdeleder søges til vores Sirius botilbud Fyn & Jylland
Har du lyst til at arbejde et sted, hvor mennesket altid er i centrum?
Sirius er en del af Den Socialfaglige Organisation, som er en social ansvarlig og værdidrevet virksomhed med ca. 250 ansatte. Vi driver en række specialiserede botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre i hele landet. Vores arbejde bygger på fem kerneværdier: respekt, inddragelse, trivsel, fællesskab og faglighed.
Vi leder efter en inspirerende og engageret områdeleder, der vil spille en central rolle i at videreudvikle unikke rammer for vores Sirius botilbud på Fyn og Jylland.
Hvad indebærer jobbet?
Som områdeleder får du ansvaret for flere botilbud, hvor du i samarbejde med de daglige ledere skal sikre kvalitet og trivsel for både medarbejdere og beboere. Du vil desuden arbejde tæt sammen med område-lederen på Sjælland, og den faglige leder om den fælles udvikling af Sirius. Du vil referere til direktøren for drift og personale, og være en vigtig medspiller i samarbejdet med den øvrige del af organisationen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Støtte de daglige ledere i hverdagens problemstillinger og skabe et trygt samarbejdende ledermiljø.
- Skabe og vedligeholde en tillidsfuld dialog med kommuner, tilsyn (herunder Socialtilsynet, Styrelsen for patientsikkerhed, Arbejdstilsynet mv.) og andre samarbejdspartnere.
- Ansvarlig for driftsbudget.
- Sikre efterlevelse af lovgivning og implementere effektive arbejdsgange og processer.
- Opstart af nye botilbud efter SEL §§ 108, 107 & 104.
- Være et stærkt bindeled mellem botilbuddene, direktionen og administrationen.
Er du vores nye områdeleder?
Vi søger en områdeleder, der kan få mennesker til at vokse – ved at være nysgerrig på andres perspektiv og en der møder mennesker med tydelighed og ordentlighed. Du skal være parat til at træde nye stier, men også kunne stå fast og være tydelig.
Du har et stort overblik og motiveres af at udvikle løsninger af høj kvalitet.
Vi forestiller os, at du har:
- En relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse og en lederuddannelse på diplomniveau.
- Erfaring med borgere med nedsat psykisk funktionsevne og komplekse behov.
- Stærke evner inden for strukturering, dokumentation, skriftlighed og metodeanvendelse.
- En inddragende og retningsgivende ledelsesstil.
- Stærke samarbejdskompetencer såvel internt som eksternt.
- Erfaring med samarbejde med Socialtilsynet og med Tilbudsportalen.
Derfor skal du vælge os
Hos Sirius får du mulighed for at forme fremtidens botilbud. Du bliver en del af et ambitiøst team, hvor faglighed, refleksion og godt humør går hånd i hånd.
Som leder hos os bliver du en del af en organisation, hvor værdierne ikke blot er ord, men fundamentet for den måde, vi møder mennesker på. Vi tror på relationer, tålmodighed og vedholdenhed, og vi arbejder ud fra et menneskesyn, hvor alle har ret til et meningsfuldt liv uanset forudsætninger og udfordringer.
Du bliver en del af en ledergruppe, hvor samarbejde, sparring og korte beslutningsveje er en del af hverdagen.
Vigtige datoer:
- Ansøgningsfristen er søndag d. 17. maj 2026.
-
- samtale afholdes onsdag d. 20. maj 2026.
-
- samtale afholdes tirsdag den 26. maj 2026.
- Der indgår test mellem 1. og 2. samtale og case til 2. samtale.
Ønsket ansættelse: 1. juli 2026 eller efter aftale.
Ansøgning: Upload ansøgning, CV og relevante eksamens-/kursusbeviser.
Kontakt: Den Socialfaglige Organisation samarbejder med CareMatch om rekrutteringen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Carina Søndergaard, seniorkonsulent i CareMatch på tlf. 28 57 78 69. Vi gennemgår ansøgninger løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Du kan læse mere om vores Sirius botilbud på www.siriusbotilbud.dk
Det er et krav, at du har kørekort til bil, ligesom du skal kunne fremvise en tilfredsstillende børne- og straffeattest.